Min farbror Jens Peder Nicolaisen er faktisk kommet til at betyde ganske meget for mig, og det kan man jo undre sig over. Jeg tror måske, det har at gøre med, at denne ganske unge mand blev tvunget i tysk krigstjeneste og måtte forlade dette liv, han først skulle til at leve fuld ud.

Min farbror blev kun 25 år, samme alder som Jacob har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det har været for mine bedsteforældre at sende deres ældste søn i tysk krigstjeneste. Det må have været så forfærdeligt, og senere den tunge besked.

Indlæg 20. marts 1916 i Hejmdal:
Hans Chr. Nicolaisen og Hustru i Skovhytten i Skodborg Sogn har modtaget det tunge Budskab, at deres ældste Søn, Jens Peter, er afgaaet ved Døden Torsdag den 16. Marts paa Garnisons-Lasarettet i Slesvig. Han vil blive jordfæstet Torsdag den 23. Marts paa Skodborg Kirkegaard. 

Min farbror Jens Peter Nicolaisen blev  altså begravet på Skodborg Kirkegård. Jeg blev fornylig bekendt med, at gravstedet var slettet, og mindestenen destrueret.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan sådan noget kan ske.

Min farbror kæmpede i en tysk krig, som så mange andre sønderjyder, og måtte betale med sit unge liv for en sag der ikke var hans.
At vi ikke engang vil vise ham den respekt, at gemme mindestenen.
Jeg forstår det ikke.

Den originale mindesten for Jens Peter Nicolaisen

Det er desværre lidt svært at læse indskriften.

Jeg har fra Historiker Jørgen Larsen Odense
fået indskriften

Jens Peter Nicolaisen
* 8. 3. 1891.
+ 16. 3. 1916.
Joh. 11.25

[Malteseragtigt kors]

Ved Krigens onde Aarsag

fandt Du en tidlig Grav

Jeg fik at vide fra den afgående formand for Skodborg menighedsråd, at det var en fejl, at mindestenen blev smidt ud.

Af de unge mennesker fra Skodborg, der var døde i tysk krigstjene, var min farbror den eneste der blev hentet hjem og begravet på Skodborg kirkegård.

Jeg kontaktede den nye formand for menighedsrådet, for at høre rådets mening om eventuel en ny mindesten, jeg ville få lavet, fuldstændig magen til den der blev smidt ud.

Jeg er så blevet tilbudt at købe et nyt gravsted til en ny mindesten, men stenen vil så højst sandsynlig blive smidt ud igen, når jeg ikke er her mere. 

Jeg er imidlertid ikke indstillet på at acceptere denne løsning, og jeg vil derfor arbejde videre mod en eller anden muglighed, der måske kan vise sig

. 

Journalist Steen Rasmussen står ved Jens Peter Nicolaisens nedlagte grav på Skodborg Kirkegård.

Denne mulighed dukkede op ved journalist Steen Rasmussen JV Vejen, der havde læst et læserbrev, jeg havde haft med netop i Jyske Vestkysten, han sendte en mail og foreslog, at vi skulle mødes på Skodborg Kirkegård.

Vi havde et godt møde, og Steen Rasmussen skrev en artikel, som blev bragt både i JV Vejen og JV Esbjerg og også i ugeavisen Ny Tirsdag. Jeg håber, at denne artikel kan være med til at skubbe til det fastlåste menighedsråd i Skodborg.

Så respekten for min farbrors historie kan bevares på Skodborg Kirkegård for eftertiden, det vil jeg have det rigtig godt med.

Steen Rasmussens 1. artikel i Jyske Vestkysten

Steen Rasmussens anden artikel i Jyske Vestkysten

Jeg fik et telefon opkald fra Peter Svane, det nyvalgte byrådsmedlem for Nye Borgelige, og han havde læst den første artikel Steen Rasmussen havde skrevet. Peter Svane ville gerne hjælpe med at få løst problemet med Skodborg Menighedsråd. Jeg håber, at det kan sætte gang i den hele process.

Peter Svane er udover at være byrådsmedlem i vejen kommune også officer i hæren.

Peter Svane forsøgte på alle mulige måder, men der var ikke noget at gøre. Skodborg Meningsråd var ikke indstillet på at få løst problemet

.

Jeg fik så den ide at få lavet et oplysningsskilt, jeg ville opstille på gravstedet. Jeg var indstillet på,  

at skiltet nok ikke fik lov til at stå længe, men Steen Rasmussen fra Jydske Vestkysten nåede at få taget et par billeder, og han skrev endnu en artikel, som jeg tillader mig at bringe.

Steen Rasmussens tredje artikel i Jyske Vestkysten

Herunder er der link til artikel fra Jyske Vestkyster skrevet af Steen Rasmussen

Kopier nedenstående og indsæt i adresse linjen

https://docs.google.com/document/d/1o6X208QCaTSuphnLv1GTqJJInxlEtS78LDdoM1CpS9g/edit?usp=drive_link

Jens Peter Nicolaisens nye mindeplade med et par skønhedsfejl.

Jeg besluttede mig - for et halv års tid siden - at få lavet en ny mindeplade.  Min tålmodighed med Skodborg Menighedsråd slap op.

Jeg bestilte  mindepladen hos Stenhugger Martin Pedersen i Vejrup, og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. jeg har det rigtig godt med at respekten for Jens Peter Nicolaisen og vores fælleds Sønderjyske historie er blevet reetableret. Jeg tror min far er stolt i dag over, at hans brors mindeplade står på familiegravstedet igen

.

Ja, jeg tabte kampen med Skodborg Menighedsråd - i hvert fald i første omgang, men jeg har endnu ikke givet op.

Jeg regner med at fortsætte kampen for fredning af mindepladen.

Steen Rasmussens fjerde artikel i Jyske Vestkysten

Femte artikel i Jyske Vestkysten af  Journalist Wassim Rechka. 

Sjette artikel i Jyske Vestkysten af Journalist Wassim Rechka

Jeg skal lige love for, at Journalist Wassim Rechka gør noget ved sagen, det er anden artikel han skriver, og som det fremgår af første artikel Wassim Rachka skrev, har han fået sat gang i processen, og det er jeg noget imponeret over.



Skodborg: I maj lykkedes det den danske soldat Jens Peter Nicolaisen at få sit gravsted tilbage, samt en ny gravsten.

Det har dog ikke været en nem proces for nevøen med et næsten identisk navn, Jens Peder Nicolaisen. Graven blev ved en fejl sløjfet og fjernet, og Jens Peder Nicolaisen måtte kæmpe for at få reetablere gravstedet. Selvom det godt kunne lade sig gøre, måtte Jens Peder Nicolaisen betale 13.000 kroner, da soldatergraven ikke var fredet.

Det har vakt røre hos blandt andet byrådsmedlem og major Peter Svane, der havde svært ved at forstå, hvorfor soldatergraven ikke blev fredet. Menighedsrådets afslag på nevøens forslag om betaling af gravstenen forstår Peter Svane heller ikke, og af disse grunde har han valgt at tage sagen op kommunalpolitisk for at finde en løsning til sagen.

Mulig fredning

Nu er der kommet godt nyt til Jens Peder Nicolaisen. Her til august skal der være et gravmindesyn, hvor Jens Peter Nicolaisens grav muligvis kan ende med en fredning.

- Jeg har været i kontakt med den nye menighedsrådsformand i Skodborg, Connie Schmidt Kristensen, og hun bekræftede, at der skulle være et gravmindesyn i august 2024, fortæller Jens Peder Nicolaisen.

Selvom gravmindesynet muligvis kan ende med en fredning af soldatergraven, er det ikke ensbetydende med at Jens Peder er optimistisk. Ifølge ham har Connie Schmidt Kristensen ikke en holdning til fredning af graven, men hun er opmærksom på, at rådet skal betale for gravstedet i tilfælde af en fredning. Derfor tror han på, at det kan blive en hindring.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Connie Schmidt Kristensen, men hun har ikke ønsket at udtale sig.

Selvom det godt kan virke til at det er udfordrende, håber Jens Peder Nicolaisen på, at fredningen bliver en realitet.

- En fredning indebærer som det vigtigste, at gravstedet bliver bevaret for eftertiden, og jeg synes, at den unge soldat Jens Peter Nicolaisen - der måtte dø for en sag der ikke var hans - fortjener denne respekt, fortæller Jens Peder Nicolaisen.

Jens Peter Nicolaisen var en af de 6000 danske soldater, der blev dræbt i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Det var ikke skud og bomber, men sygdom, der tog livet af Jens Peter Nicolaisen, otte dage efter hans 25-års fødselsdag.

Onkel Juel

Min anden farbror Onkel Juel deltog også i 1. Verdenskrig som tysk soldat. 

Som det fremgår af de efterfølgerne artikler overlevede Onkel Juel krigen.

Som jeg husker det, var Onkel Juel et meget kærligt og behageligt menneske, selvom han selvfølgelig var meget præget af rædslerne i krigen, han havde været igennem.

Jeg er blevet fortalt, at Onkel Juel kunne fortælle om de forfærdelige prøvelser, han havde været udsat for, og jeg kunne godt forestille mig, at det har medvirket til, at han trods alt var et meget blidt og dejligt menneske.

Min farbror Jens Juel Nicolaisen (Onkel Juel) og min fætter Hans Kristian Nicolaisen /Kedde) hygger sig sammen ved kaffebordet.

Kedde var meget interesseret i slægtsforskning, og han har efterladt et stort materiale, han døde desværre alt for ung og alt for tidligt.

Det er Kedde , der har lavet logo, som jeg har lånt og bruger på alle sider.